Storkreds

Fyn
  • Forsiden
  • Hvad er SF-Fyn
  • Hvem er hvem
  • Aktiviteter
  • Dokumenter
  • Links
Seneste kommentarer
  • SF Fyn's folketingskandidater
    Spar på energien - sluk lyset - vær ansvarlig for ...
    Af
  • SF Fyn's folketingskandidater
    Hej SF Hvad tænker I dog på, når i kræver at gadel...
    Af
  • Nej Til Nedskæringspakken!!
    :D hej ven jeg er meget opmærksom på de sider af k...
    Af
  • Nej Til Nedskæringspakken!!
    Fuldstændig enig! Lad os få en anden regering. Det...
    Af
  • VKO får den dårligste måling i...
    Problemet er bare at regeringen, sålænge de har så...
    Af
Tilmeld nyhedsbrev

Tillykke til Danmark

PDF | Udskriv | Email

Folketingsvalget er vundet!

Eller er det? Vi har sammen med Socialdemokraterne vundet regeringsmagten og skal sammen med Radikale - om de nu går med i regering eller ej - og Enhedslisten forsøge at lede landet ind i denne valgperiode. Det bliver ikke nemt med den brogede sammensætning af mandater. Men forsøges, det skal det da!

Her på Fyn bevarede vi to mandater. Anne Baastrup opstillet i Odense blev valgt, mens vores anden tidligere MF'er, Karsten Hønge ikke opnåede genvalg. Annette Vilhelmsen, opstillet i Svendborg, opnåede anden flest stemmer på Fyn, og blev derfor valgt ind sammen med Anne. Stort tillykke til begge de valgte!

Her ser du alle de fynske kandidaters personlige stemmetal:

Winni Jørgensen 669

Mikkel Dragmose-Hansen 528

Helle Kirstine Waagner 1029

Anne Baastrup 5011

Karsten Hønge 1979

Sanne Schroll 831

Emilie Dahler 838

Annette Lilja Vilhelmsen 2426
Tilføj ny kommentar

Flere og bedre lægeambulancer i udkantsområderne - Syddanmark

PDF | Udskriv | Email

Af Anne Baastrup, folketingskandidat i Odense

ambuDer bliver færre sygehuse i Danmark fremover og dermed også længere til akutmodtagelsen. Det har fuldt forståeligt gjort mange danskere utrygge og usikre på, om de selv kan få hjælp i tide, hvis de bor langt fra de store byer. Og endnu mangler de nødvendige forbedringer, der kan sikre et dækkende akutberedskab, når de mindre sygehuse lukker

Derfor vil vi i SF have indsat flere lægeambulancer, så også danskere i udkantsområderne kan få akut lægehjælp.

Regeringen har ikke gjort meget for at skabe tryghed. Der er eksempelvis flere steder i Region Syddanmark, hvor responstiden ikke lever op til løftet om højest 15 minutter. Netop derfor er det ekstra vigtigt, at behandlingen allerede kan begynde på landevejen. Alle skal kunne føle sig sikre på at få hjælp i tide, uanset hvor i landet de bor.

I SF vil vi sikre trygheden på langt sigt ved et permanent løft på 100 mio. kr. til 10 ekstra lægeambulancer, der især skal dække yderområderne. Samtidig vil vi øremærke 50 mio. kr. til at opgradere alle ambulancer, så de udstyres med bedre IT-teknologi.

Efter et årti med VKO ved vi, at et effektivt sundhedsvæsen, som garanterer effektiv behandling af alle patienter, ikke er en selvfølgelighed. Det kræver, at vi sætter ind der, hvor der mest behov for det, og at vi har modet til at prioritere. Det har vi i SF.

Tilføj ny kommentar

Tusinder af unge kan ikke få praktikplads

PDF | Udskriv | Email

Af Anne Baastrup, spidskandidat for SF Fyn

anne_180x180Tusinder af unge kan i dag ikke færdiggøre deres uddannelse, fordi de står uden praktikplads. Næsten 10.000 elever på landets erhvervsskoler står uden en praktikplads. Sammenlignet med juni sidste år er manglen på praktikpladser steget med 15 procent svarende til 750 elever. Mulighederne for, at unge kan færdiggøre deres uddannelse er dermed blevet forringet. Det går den forkerte vej!

På Fyn er manglen på praktikpladser steget eksplosivt. I 2008 manglede 387 unge en praktikplads, mens manglen på praktikpladser i september 2010 var helt oppe på 763. Det betyder, at rigtig mange fynske unge helt må opgive deres drøm om at blive uddannet som tømrer, frisør, bankassistent eller noget helt fjerde. Det er en katastrofe for den enkelte, som går en usikker fremtid i møde. Og det er en katastrofe for det danske samfund, som om 10 år kommer til at mangle arbejdskraft. Det er de unge, som vi skal leve af i fremtiden. Der bør gøres noget nu!

SF vil sikre, at alle unge har mulighed for at gennemføre den uddannelse, som de ønsker. Ingen unge skal afbryde deres uddannelse, fordi de ikke kan få en praktikplads. SF vil, for det første indføre et nyt krav til private virksomheder om, at de skal have et passende antal lærlinge ansat, hvis de vil have offentlige udbud. Derudover skal virksomhederne gøre systematisk brug af deleaftaler, hvor praktikken stykkes sammen i flere specialiserede virksomheder med skolen som koordinator.   Endelig vil SF sikre, at der oprettes tilstrækkeligt med skolepraktikpladser, samtidig med at skolepraktikpladsernes kvalitet skal forbedres markant. På den måde får alle unge en reel uddannelsesgaranti. Alt for mange unge efterlades uden praktikpladser, og tusinder af unge kan derfor ikke færdiggøre deres uddannelse. Der er brug for forandring nu!

Tilføj ny kommentar
Flere artikler...
  • Besøg fra Østeuropa
  • Fattigdommen vokser mest i Danmark
  • Erhvervsuddannelser styrtbløder – frafald stiger og praktikpladser i frit fald
  • Positiv politisk opbakning og bedre økonomi til Folkeskolen

Side 1 ud af 7

<< Første < Forrige 1 2 3 4 5 6 7 Næste > Sidste >>

feed-image

SF - Storkreds FYN - v/Niels Erik Ramhøj - Nyborgvej 295, 4. - 5220 Odense SØ - Tlf. 66 15 64 71 - congroup@cdnet.dk
Gengivelse af materialet er tilladt med angivelse af kilde